Designer

Pernille Lesley Halle

Pernille Leschly Halle

Pernille Leschly Halle står bag Style Butler, hvor hun i dag er designer og kreativ direktør. Som del af en designer familie, voksede hun op omgivet af kunst og design og udviklede derigennem en naturlig interesse for mode. I 2004 besluttede hun således at udleve sin kreative passion og etablerede sit eget brand. Det fik navnet Style Butler som en passende afspejling af Pernille Leschly Halles visioner om et moderne stilunivers med fokus på at servere feminin elegance og udsøgte materialer til moderne, sofistikerede kvinder med kærlighed til kvalitet.

I begyndelsen var den luksuriøse cashmere-kvalitet sammen med silke og pels omdrejningspunktet for Pernille Leschly Halles design. Senere har hun udviklet den velkendte silke-rib, der med tiden er blevet en del Style Butlers DNA, og i tråd med brandets designfilosofi kombinerer feminin elegance med kravet om både brugbarhed og luksus.

Pernille Leschly Halles utvetydigt feminine kollektioner både understreger og fremhæver den kvindelige silhuette, og appellerer til den selvstændige og passionerede kvinde med sans for at mikse og matche forskellige dele af sin beklædning for at skabe et stærkt, individuelt udtryk. Designerens feminine og poetiske stilunivers er desuden præget af en veludviklet sans for detaljer, og den hyppige brug af f.eks. blonder og unikke applikationer giver looket et nostalgisk strejf af vintage.

Inspirationen hentes på Pernille Leschly Halles mange rejser, samt i mødet med billedkunst, musik og film – og naturligvis kvinder. Også hendes liv i millionbyen Shanghai, hvor hun i dag bor og arbejder, har en naturlig indflydelse på hendes designfilosofi.